Det nye album fra PETER SOMMER er kulminationen af mere end to års benhårdt arbejde. Både bogstavelig talt og i overført betydning. Det har ikke været en nem rejse. Fra troubadur til sanger. Fra kæreste til forældre. Det har været det man kunne kalde en hård nyser. En foreløbelig kulmination af begyndelsen på en af vor største sangere / sangskriveres vej henimod hvad der allerede nu lyder som årets rockalbum - intet mindre. Det er som det er. Tættere på Sort Sol end Sebastian. Tættere på L.O.C end Rasmus Nøhr. Det er mørkere og viser i den grad at SOMMER besidder en indre rock-hund. Langt væk synes de underfundige hverdags-betragtninger. Her står vi snarere med altfavnende livs-betragtninger, spillet og sunget som gjaldt det liv og død fra både solisten selv og manden bag. Men også fra et så velspillende band, at samtlige spillesteder og danske byer skal tage sig i agt for chokbølger henover efterårets koncerter.