Melankolia / Xxxcouture

Begrænset personligt signeret udsolgt den 18. marts 2008 * * * * * Bag den storladende titel på L.O.C.'s nye album gemmer sig intet mindre end livtaget med de syv dødssynder. Hovmod, Vrede, Begær, Jalousi, Grådighed, Frådseri og Dovenskab siver alle ud mellem både rim og beats på Melankolia/XxxCouture, der som et ægte konceptalbum er delt op i to dele med hver syv sange – én for hver synd. ”Oprindeligt ville jeg bare lave syv numre, som hver repræsenterede en dødssynd tolket igennem melankoli, der oprindelig var den ottende kardinalsynd. Men så læste jeg noget om, hvordan de syv dødssynder i det moderne samfund var blevet til dyder. At man for eksempel ikke kan være en god forretningsmand uden grådighed, og at hele jagten på berømmelse er udtryk for hovmod. Derfor delte jeg albummet op i to dele, hvor Melankolia beskriver hvordan jeg ser de her synder i mig selv, mens XxxCouture illustrerer, hvordan en del folk faktisk ser de selv samme træk som noget cool. Men helt basalt er det jo dårlige egenskaber ved en person, men ikke desto mindre indeholder jeg dem selv”, siger L.O.C. Melankolia/XxxCouture er nu ikke en religiøs plade, og det er heller ingen løftet pegefinger. Det er beskrivelser og tidsbilleder, man kan lægge i, hvad man vil. Thoughts on display om en verden, hvor dekadencen er på mode, selvom alle kender dens bagside. Musikalsk slår tvedelingen også igennem. Den indadvendte og eftertænksomme Melankolia trækker på en beskidt og nedbarberet hiphoplyd med ildevarslende samplinger og tunge trommespor. Den overfladedyrkende XxxCouture er derimod støbt i en storladen og industriel lyd, inspireret af både europæisk electro og den maskinelle, Oakland-baserede hiphop-variant hy-phy. Rune Rask er hovedproducer, flankeret af Lounge Lizzards, Jo:el og amerikanske Seven. L.O.C. har sammen med grafikeren Tomace lavet coveret, hvor hvert nummer repræsenteres af et billede, der giver historien en ekstra dimension. Hvis lytteren vel at mærke selv vil det. Alt er åbent for fortolkning. ”Jeg synes der er en tendens i tidens hiphop-miljø til, at man skærer alting ud i pap eller lader sig begrænse af genrer. Det er musik. Show, don’t tell, og lad folk danne sig deres eget indtryk, hvis de har lyst.” Med andre ord, brug albummet som du vil. Som det lyder på 'Blod I Min Hud' fra Melankolia: ”Her er mine smertepunkter, fucking fest til dem”.